Viborg
Firma Idræt (VFI)
Idræt, motion og samvær er det
overordnede motte, når det drejer sig om aktiviteter i Viborg Firmaidræt.
Vi dyrker idræt og motion på tværs af
alder, idrætsgren og kondital. Vi forsøger igennem de aktiviteter som vi tilbyder, at
forene det sportslige med et hyggeligt og kammeratligt samvær.
Vores aktiviteter udøves på et niveau hvor alle kan være med, og vi håber at vores
tilbud om deltagelse i de forskellige turneringer må resultere i, at der på
arbejdspladsen kan skabes en interesse om en fælles sportslig aktivitet.
Det er vores erfaring, at det kammeratlige samvær der skabes gennem deltagelse i en
fælles sportslig aktivitet, styrker sammenholdet på arbejdspladsen.
Viborg firirmaidræt er tilsluttet Viborg Amtskreds og Dansk Firmaidærtsforbund ,
hvorfor der vil være mulighed for at deltage i både kreds og landsmesterskaber.
Der er endvidere ved individuel tilmelding mulighed for at deltage i firmaarrangementer
på nordisk plan.
Idrætsgrene
VFI tilbyder aktiviteter såvel uden- som
indendørs, hvilket er med til at gøre den flerstrengede organisation endnu mere
interessant for vore "kunder"/medlemmer.
Af udendørsaktiviteter kan tilbydes:
Fodbold, Håndbold,
Petanque, Beach Volley , Skydning, og Krokket.
Af indendørsaktiviteter kan tilbydes:
Fodbold, Håndbold, Badminton,
Bowling, Billard, Squash, Dart, Svømning og Volleyball
Ældreidræt
Motion og samvær er et "Idræt om
dagen projekt", der primært henvender sig til: Pensionister, efterlønsmodtagere,
arbejdsledige, deltidsansatte og skifteholds-arbejdere.
Med andre ord interesserede kan udøve sin
aktivitet i dagtimerne.
Deltagelse
Som det fremgår af det brede udbud, så
dækker vores tilbud såvel behov for holdaktivitet, individuel deltagelse som
socialt samvær både før, under og efter udfoldelsen.
Aktiviteterne udbydes i forbindelse med
træning, turnerings- og stævneafvikling.
Ring og
hør om de aktuelle tilbud og aktiviteter. Du er altid velkommen
til at kontakte vores bestyrelse og udvalgsmedlemmer (se oversigt under
mappe Bestyrelsen)
HUSK - livsglæden
og livskvaliteten afhænger af dig selv
|