Bowling

Ved Viborg Open 2025

Kom med til Bowling-stævnet, hvis du har lyst til at bruge nogle hyggelige timer i bowlingens tegn sammen med f.eks. en foreningskammerat, kollega eller ven. Der er plads til alle niveauer i vores parturnering (2-mandshold) og plads til det sociale.


Tid
Lørdag den 12. april 2025 kl. 10.00 – 16.00 (senest – sluttidspunkt afhænger af deltagerantal)
Mødetidspunkt: ½ time før start.

Sted
Tinghallen Bowling, Tingvej 20, 8800 Viborg (ved siden af Viborg Familie- og Firmaidræts dart- og billardlokale)
Banerne olieres om morgenen.

Turneringsform
Vi laver et Cup-spil med handicap.

At spille med handicap vil sige, at der med udgangspunkt i et snit på 210 tildeles den enkelte spiller et handicap/bonus. En spiller med f.eks. et snit på 120 vil få tildelt et handicap/bonus på 80% af forskellen mellem 210 og 120 = 72 point til sin score.

Deltagernes snit skal indberettes ved tilmeldingen. Har du ikke et officielt snit?
Så bedes du kontakte stævneansvarlige, Steen H. Kristensen, og aftale et snit.

Hvert par garanteres at skulle spille 6 serier (2 kampe).
Der spilles finalespil for de bedste par. 

Regler
Der spilles efter gældende regler for Dansk Firmaidræt. Læs dem her: Bowling regler.

Præmier
Holdene, der placerer sig som nr. 1, 2 og 3 i hver pulje/gruppe, modtager præmier.

Pris pr. par (2 personer)
3. december til og med 1. marts: kr. 360,- (husk at bruge rabatkoden ved tilmelding)
2. marts til og med 31. marts: kr. 450,-

Forplejning under stævnet
Sandwich er muligt at forudbestille senest d. 7. april til kr. 48,- pr. stk. 
Husk at vælge det rigtig antal ved tilmelding.
Vælg mellem falafel eller kylling/bacon - begge med salat, tomat, agurk og hjemmesyltede rødløg. Husk at angive dette i tilmeldingsfelterne.
Sandwichen udleveres ved 12-13-tiden på stævnedagen. Special forplejning (fx allergener) skal meddeles til arrangørerne - angiv dette i feltet omkring 'Eventuelle bemærkninger' nederst i tilmeldingsfelterne.
Derudover vil det være muligt at købe 0,5 l. flaskevand.

Aftenarrangement med fællesspisning
Lørdag aften afholdes der arrangement for alle deltagere ved Viborg Open 2025 og evt. påhæng, som kunne have interesse i en hyggelig aften. Læs mere og tilmeld dig/jer her:

Arrangement med fællesspisning

Tilmelding Bowling

Tilvalg

Rabatkode for 20%: Bowling2025

Brug denne frem til 1. marts. Rabatkoden gælder på hele tilmeldingen (også sandwiches), så priserne stemmer.

Stævneansvarlige, som kan kontaktes ved spørgsmål eller andet:

Steen H. Kristensen
Holdleder for billard
Mette Tange Cartens
Aktivitets- og administrativ medarbejder
Vidste du at...

Vi har modtaget støtte fra Anders Brøndums Velgørende Fond og Nordea Fonden til skift af klæde på vores billardborde.

Tusind tak for støtten!